Ubberup Valgmenighed

Den gudelig vækkelse, der gik over Nordvestsjælland fra 1830erne var en af flere forudsætninger for oprettelsen af Ubberup Valgmenighed.

Den udløsende faktor indtraf imidlertid først da en grundtvigsk vakt personkreds i løbet af 1860erne blev samlet på Kalundborgegnen og omkring Vallekilde Højskole, oprettet 1865. De vakte samledes især omkring to prædikanter ”den strenge forsager” Vilhelm Beck og ”den milde forkynder” V. J. Hoff, som i starten holdt møder sammen. Deres veje skiltes imidlertid, da Beck i 1865 flyttede til Jylland efter at være blevet leder af Indre Mission i 1861. Herefter samledes grundtvigianerne om Hoff, der i 1860 var blevet kapellan hos sin svigerfar i Vallekilde.

Hoffs tilhængere vidste, at han næppe ville kunne overtage den gamle og syge svigerfars embede, så de gjorde et forgæves forsøg på at få Hoff ansat som sognepræst i Rørby sogn. Omtrent samtidig nægtede præsten i Tømmerup at konfirmere en dreng, der havde gået i friskole hos Niels Thomsen i Ubberup; han kunne ikke lærebogen udenad.

Ønsket om at bevare Hoff på Kalundborgegnen og Tømmeruppræstens modvillige holdning til friskoleelever satte for alvor gang i planerne om omrettelsen af en valgmenighed. Gårdejer Peder Jørgensen, Ubberup talte med nogle venner om sagen, og Adolf Burchardi, Birkendegård indkaldte til et møde 2. pinsedag 1872.

Til mødet kom kun 19 familiefædre – der manglede altså blot 1 for at opfylde valgmenighedslovens krav. En delegation rejste derfor til Ryslinge for at rådføre sig med Vilhelm Birkedal. Til oplysningen om, at der kun var mødt 19 familiefædre svarede Birkedal ”Åh, bryd jer aldrig om det, Vorherre er den tyvende”. Med denne bemærkning i bagagen rejste delegationen hjem og indkaldte til et stiftende møde den 2. juni 1872.

Til det stiftende møde dukkede den 20. stifter op i sidste øjeblik – som en opfyldelse af Birkedals profeti. Og den første sjællandske valgmenighed var hermed en realitet. Fra mødet udgik en opfordring til Hoff om at blive menighedens første præst. Hoffs svar var ”Ja, i Guds navn, inderlig gerne”.

Proprietær William Holm på Ubberupgården skænkede et bakket hjørne af sin hvedemark og 2.000 rigsdaler til menigheden. Kirkebyggeriet kunne herefter gå i gang under ledelse af Andreas Bentsen, der også havde tegnet kirken. Forinden havde Andreas Bentsen opført en rejsestald på stedet. Denne tjente som værksted for kirkebyggeriet. Da kirken stod færdig blev den omdannet til rejsestald (datidens kombinerede cafeteria og parkeringshus) for menighedens medlemmer, da flere af disse kunne have 3-4 timers kørsel med hest og vogn til kirken.

Kirkens grundsten blev nedlagt i juli 1872, først i oktober var tagværk og kirkespir rejst, og inden 1. november var kirkebygningen under tag. I vinterens løb blev stolestader, alter og prædikestol opsat, så alt var klar til kirkeindvielsen Palmesøndag, den 6. april 1873.

En øjenvidneskildring af indvielsen findes i Kallundborg Avis den 9. april 1873: Ubberup Valgmenigheds nye kirke blev i søndags højtideligt indviet af provst Jensen på biskoppens vegne, hvorefter menighedens præst, hr. Hoff, talte over dagens tekst. ”Omtrent 600 mennesker var til stede ved indvielsen, deriblandt en del præster og biskop Grundtvigs enke. Efter endt gudstjeneste afholdtes et fællesmøde, hvori størstedelen af de kirkesøgende deltog”.

Ubberup Valgmenigheds medlemsskare voksede kraftigt efter kirkebyggeriet, og kirkegængerne kom langvejs fra. En del af de familier, der havde deres udgangspunkt omkring Vallekilde Højskole besluttede derfor at danne deres egen kreds og bygge deres egen kirke, indviet 1882. I starten delte kredsen præst med Ubberup Valgmenighed, men i 1895 blev kredsen til en selvstændig menighed med egen præst.

Noget tilsvarende skete i 1898, da menighedens medlemmer fra især Gørlev, Vinde Helsinge og Høng besluttede at bygge deres egen kirke i Gørlev. Denne menighed vedblev dog med at dele præst med Ubberup Valgmenighed.

I 1897-98 løb et forsøg på at lave en lokal pendant til Vallekilde Højskole med navnet Bøgehøj ud i sandet. Projektet blev først realiseret i 1899, hvor Jannik Lindbæk købte og omdøbte skolen til Ubberup Højskole.

Den talrige og spredte menighed (med sognebåndsløsere fra 42 sogne) gjorde, at man i 1888 antog en kapellan for pastor Hoff, og valget faldt på Carl Koch. I de første år boede Carl Koch sammen med sin familie i et lejet hus i Kærby, men i 1893 kunne de flytte ind i en nyopført kapellanbolig tæt ved kirken. Og allerede året efter kunne de flytte ind i præstegården, da Carl Koch efterfulgte pastor Hoff, der var rejst til Vartov.

Efter Carl Kochs pludselige død i 1925, blev den kun 29-årige Uffe Hansen valgmenighedens præst. En af hans store interesser var salmesangen; hans mål var at lære menigheden en ny salme om året. I 1931 kom han med i valg- og frimenighedernes salmebogsudvalg, hvis arbejde resulterede i den nye salmebog ”Salmer”, der blev en forløber for folkekirkens ”Den danske salmebog” fra 1953. Salmesangen er i øvrigt stadig et af Ubberup Valgmenigheds adelsmærker.

I Uffe Hansens tid fik valgmenighedens sociale arbejde nye dimensioner. I 1938 oprettede valgmenigheden således en feriekoloni ved Svallerup Strand med plads til 52 børn. Ideen hertil havde Uffe Hansen fået sammen med kollegaen pastor Balling fra Skt. Stefans sogn på Nørrebro, og feriebørnene kom de følgende mange år naturligt nok fra netop Skt. Stefans sogn. I 1969 havde kolonien udspillet sin rolle, og bygningen blev solgt til andre formål. I 1945 samarbejdede Uffe Hansen med bl.a. Red Barnet om indkvarteringen af 21 hollandske piger, der trængte af komme til kræfter efter krigens trængsler.

Uffe Hansen lod sig pensionere i 1965 og flyttede til Kalundborg. Efter hustruen Maries død i 1985 flyttede han til Holland for at bo hos en af de hollænderpiger, han 40 år tidligere havde hjulpet. Her døde han i 1994, blot 3 måneder før sin 100 års fødselsdag.

En æra sluttede med Uffe Hansen. Da han blev pensioneret var han valgmenighedens blot 3. præst gennem 92 år. Præster for hvem præstegerningen i Ubberup og Gørlev var en livsstilling.

Uffe Hansen efterfulgtes af Erik Nissen, som 13 år senere valgte at vende tilbage til sin fødeegn, hvor han blev præst i Svendborg. Jørn Kristensen var menighedens præst fra 1979 til 1983, hvor han flyttede til Tveje Merløse. Hans efterfølger Bente Willumsen blev i 1984 valgmenighedens første kvindelige præst. I 1989 blev Bente Willumsens mand museumsinspektør ved Den Fynske Landsby i Odense, og året efter fik hun præsteembedet ved Årup og Rørup sogne på Vestfyn.

Valgmenighedens nuværende præst er Margrethe Brodthagen, der blev indsat i embedet i 1990. Hun er ud af gammel præsteslægt, født i Jorløse nær Tissø, hvor hele den gudelige vækkelse på egnen tog sig udspring. Endvidere er hun tipoldebarn af valgmenighedens første præst V.J. Hoff.

Margrethe Brodthagen blev den sidste valgmenighedspræst, der prædikede i Betaniakirken i Gørlev, da den sidste gudstjeneste blev holdt den 13. maj 1997. Et faldende medlemstal førte til den tunge beslutning om nedlæggelsen af Gørlev Valgmenighed.

Nu er menigheden samlet om Bethlehemskirken i Ubberup. Medlemstallet i Ubberup Valgmenighed er i 2002 597.


Kilder