Laust Jeppe Laursen

Da pastor Pedersen på grund af svagelighed, 63 år gammel trak sig tilbage i 1902, valgtes den 32 årige Laust Jeppesen Laursen til hans efterfølger. Han var medhjælper i Københavns valgmenighed, gift med Caroline, f. Steen. Laursen blev hurtigt meget populær. Han var en munter og virksom mand der havde let ved at tale med alle, ikke mindst de unge. Søndag morgen før gudstjenesten kunne han gå med dem til skydeøvelser. Hans prædiken var følelsesbetonet og i al fald senere hen med rationalistiske tendenser. Han var aktiv politiker, opstillet til Folketinget af Venstre.
Til sin forgænger fik han aldrig noget særlig godt forhold. Han blev bl.a. stødt over en prædiken af pastor Pedersen, hvori denne sagde, at man kan ikke komme til påskemorgenglæde uden gennem langfredags sorg. Dette var medvirkende til, at han trods gentagne tillidserklæringer fra menighedens side flyttede til Kristrup som sognepræst. Selv gav han som begrundelse, at han ikke mente fortsat at have kræfter til det krævende arbejde i den voksende menighed. Da han i 1937 tog sin afsked og flyttede til Svendborg, var det nok som en skuffet mand. Forbindelsen med sin gamle
menighed i Vejstrup genoptog han ikke, måske fordi hans sympati for Hitlers politik stillede sig i vejen herfor. Han døde 1944, hans kone året efter. Deres aske blev nedsat på fællesplænen på Svendborg kirkegård, selv om der var reserveret gravplads til dem i Vejstrup ved siden af en af deres gamle venner.

(Fra Vejstrup Valgmenighed gennem 100 år ved Sv. Aa. Nørgard)