Esbern Jespersen, Vinding

Esbern Jespersen blev født i Salling den 30. april 1892. Fra sin far, der var husmand og socialist, fik Jespersen sin politiske interesse, og fra sin mor interessen for højskolen.
Han nåede at være elev på tre højskoler: Sallinglands, Vejlby og Krabbesholm. Efter et par år ved landbruget, og aftjening af sin værnepligt, begyndte Esbern Jespersen en uddannelse som lærer, og han dimitterede fra Ranum seminarium i 1919.
Den 1, september 1919 fik Jespersen et meget kort vikariat i Vinding for derefter at fortsætte til Lystlund ved Ulfborg, videre over Rønbjerg for endelig at få et fast embede ved skolen i Vind den 1. april 1922. Medens han var hér, blev han gift med Dagmar Kristine Hald Geetsen fra Sørvad, og det var i Vind, de fik deres to børn, Grethe og Hans.
Flere af hans elever fra dengang erindrer Jespersen som et frisk pust, der kom til sognet. Han genoplivede Foredragsforeningen, fik startet amatørteater og var én af de drivende kræfter bag oprettelsen af Valgmenigheden, hvis kirkesanger han var gennem en menneskealder.
I 1926 blev Esbern Jespersen bedt om at søge stillingen som førstelærer ved den nybyggede Vinding skole nær kirken. Her fortsatte han til skolens nedlæggelse i 1962, hvor den nye Centralskole i Sørvad blev taget i brug.
Ved siden af sin skolegerning fik han tid til at sysle med historieforskning. I 1934 udkom bogen: ,,Kirker, Præster og Degne i Vinding-Vind", i 1935 ,Vinding sogn" og få år senere i 1939 ,,Vind sogn".
Ved sit arbejde med sognets historie kom Jespersen undervejs med, at der på Løgager mark lå en stor sten, og fik ideen til at lade Vinding ungdom i fællesskab slæbe stenen op på Resdal Bavne. Afsløringsfesten fandt sted den 23. juni 1935. På stenen er indhugget følgende:

Af bræen lagt paa løg'ger mark
af Vinding Ungdom rejst paa Resdal Bavne 1935.

Børnebørn er de gamles krone
og børnenes pryd deres fædre.

Søndag den 3. september 1972 blev stenen endnu engang afsløret, idet der i forbindelse med Jespersens 80 års fødselsdag var samlet et beløb ind, der gjorde det muligt at bede billedhugger Ejgil Westergaard fra Lemvig om at indhugge et relief i stenen af Jespersen.
Under relieffet står et vers forfattet af lærerinde Agnes Grønbæk, Herning, født i Vinding:

Lærer og forfatter
Esbern Jespersen
her mellem Vind og Vinding Høje
i nidkært virke med åbent øje
med flid du søgte de gamle spor
og svundne tider tog form i ord
mod nye tider - nye navne
vil lærken stige fra Resdal Bavne.

Hans store interesse for det folkeoplysende arbejde førte til, at han i tre perioder var formand for Vinding Foredragsforening, igennem mange år var i bestyrelsen for Historisk samfund for Ringkøbing Amt, og var formand samme sted fra 1966 og et år frem. Som en påskønnelse for hans store historiske interesse fik Esbern Jespersen i 1972 overrakt den kongelige belønningsmedalje af 1. grad i guld med krone.
Ud over en lang række bøger med lokalhistoriske emner, fik Jespersen også udgivet et par romaner, ligesom han var en flittig kronikør og skrev mange artikler til dagbladene.
Esbern Jespersen kom således til at præge 3-4 generationer i Vinding og Vind sogn. Esbern Jespersen døde den 7. marts 1983, og er begravet på Vinding Kirkegård.